[OZ-CONTEST] OZ1JTE SOHP SAC CW
Thomas
oz1jte at mail.dk
Mon Sep 23 11:16:42 EDT 2013
Hej Alle.
Hermed mine oplevelser fra weekendens strabadser.
I ugen op til SAC testen, havde jeg gået og overvejet hvad jeg ville.
Det klumper sig jo en smule i disse efterårsweekender mht. spændende tester, og de senere år har jeg som regel leget med i CQWW RTTY, og vel vidende at "I am to old for this shit", så kan det være svært at mobilisere kræfter til at teste i flere weekender i træk.
Så der skulle en dyb indånding til for at give den fuld gas her i SAC CW, men når musikken først spiller, og det går over stok og sten, så lader man sig jo rive med...:-)
Da vi tidligere på ugen netop havde færdiggjort et antenneprojekt i EDR Ballerup Afd., som gik ud på at rejse en 18M høj flagstang som støtte for vores 160M/80M dobbeltdipol, så var jeg lidt interesseret i at se hvad denne antenne kunne give af fornøjelse.
Derfor valgte jeg denne gang at køre fra EDR Ballerups faciliteter.
Jeg fornemmede at forholdene var nogenlunde med os om lørdagen.
QSO'erne kom i et fornuftigt tempo, og det var rart bare at kunne blive liggende og kalde CQ på sin egen frekvens.
Altid en fornøjelse at ZL, VK, VP8, og selvfølgelig HS0AC mm., lige kikker forbi og hilser på.
Dog syntes jeg nu ikke at QSO'erne bød på mange DX'er i øvrigt, så ind imellem er det nu meget rart at der er så mange russiske radioamatører.:-)
Som altid er det helt vildt når man skifter til 40M i de tidlige aftenstimer.
Her får man kam til sit hår, og man sidder der og ønsker man kunne samle stationerne op en smule hurtigere.
Teknikken spillede fint under hele testen.
I starten kørte jeg med lige lovlig meget delay på semi-breakin’en, og da jeg oplevede mange der startede med at kalde stort set samtidig med jeg selv havde sendt den sidste prik, så mistede jeg tit det første pip fra modparten.
Selv om jeg satte delayet ned til et minimum, så var det utroligt så hidsige folk var med at kalde hurtigt.
I øvrigt lidt apropos nøgling, så er der nogen der konsekvent sender i trav ”meget hurtigt”, selv om mit CQ var noget lavere, og så var der også dem hvor det raslede ud af deres nøgle med ekstra prikker og streger, og åbenbart bare håbede på man var god til at gætte.
Jeg gemte 10M til søndag morgen, men da jeg var oppe og lytte da tiden nærmede sig, fik man jo næsten et chok.
Den larm der mødte en var temmelig voldsom.
Jeg var ikke på nettet, så vidste ikke rigtig var der foregik, men da jeg hørte 9J2BO med et kæmpe signal imellem støjen, så panikkede jeg lidt og begyndte at slukke alt omkring mig, da jeg aldrig havde hørt noget lignende, og forstillede mig at det var noget lokalt her i nærheden.
Dette gik der så lige lidt tid med, indtil jeg måtte opgive.
Jeg vendte tilbage til 10M ca. ½ time inden lukketid, og konstaterede at der var stille, så jeg brugte de sidste minutter til at hente et par få multiplier der.
Setupet her var Icom 756proII, Alpha 91b, 3 elementet tribander og dipol til 40M(Roterbar) og 80M.
En hyggelig weekend, med følgende resultat:
Software : N1MM Logger
Band QSOs Pts DXC
3,5 226 470 32
7 500 1076 39
14 391 915 49
21 214 554 32
28 17 40 10
Total 1348 3055 162
Score : 494.910
Tak for kampen til Alle…
Thomas/OZ1JTE
www.oz1jte.dk
More information about the OZ-Contest
mailing list