[OZ-CONTEST] Contesting i OZ

Thomas Andersen thomas at oz1aa.com
Mon Aug 11 15:36:22 EDT 2014


Hvor godt eller skidt går det egentlig for contesting i OZ? Jeg
kiggede på graferne på http://cqww.com/stats.htm for at prøve at finde
et svar...

For CQWW SSB har væksten i logindsendelser været imponerende: Fra
omkring 14 - 20 logs omkring år 2000 til hele 57 logs i 2012

https://www.flickr.com/photos/oz1aa/14702112169/

Til sammenligning var der 89 OH-stationer og 106 SM's der indsendte
logs i CQWW SSB 2012. Der er stadig et stykke op, men vi er ikke
milevidt bagefter. Kurverne for OH og SM stiger ikke i samme grad som
OZ - så jeg synes det ser spændende ud. Glæder mig til at se status om
5 år.

I CQWW CW ser tingene knapt så rosenrødt ud:

https://www.flickr.com/photos/oz1aa/14888418422/

Der har godt nok været en vækst fra 19 logs i år 2000 til 34 i år
2013, men de tilsvarende tal for OH er 86 og SM 99 logs for CQWW CW
2013. Hvordan får vi flere QRV på CW?

For SAC-testen kan man finde tilsvarende statistik på
http://sactest.net/blog/result/sac_cup.php?year=2013

Fra OZ blev der indsendt 79 logs i SAC 2013 mod 75 fra Norge, 218 fra
SM og 220 fra OH. Stadig et stort arbejde at gøre her: Jeg vil mene at
klubstationer og private stationer findes på samme niveau i OZ som i
SM og OH, men stationerne bliver ikke aktiveret i SAC. Hvordan får vi
forbedret deltagelsen fra OZ (endnu mere)?

Og når vi nu snakker om SAC, hvordan slår vi Norge i år? Hvem bliver QRV?

Jeg håber at blive aktiv som OA4/OZ1AA fra OA4O klubstationen i Lima.


73,

Thomas OZ1AA

---
http://www.cyclingtheglobe.com


More information about the OZ-Contest mailing list