[OZ-CONTEST] IARU Contest CW SOSB 14 Mhz.
Hans J Rasmusen OZ7BQ
oz7bq at yahoo.dk
Sun Jul 13 12:55:09 EDT 2014
Hej,
En lille beretning fra årets IARU contest.
Jeg havde svært ved at bestemme mig til, om jeg skulle være med eller ej, men aktiviteterne omkring WRTC 2014 lokkede lidt, så jeg besluttede mig til at se hvor mange af de 59 WRTC stationer jeg kunne fange på 20 M.
Undervejs fik jeg så også lyst til at samle multipliers. Koncentrerede mig om stationer udenfor EU, men lavede dog et par fra hvert land jeg hørte, bare for en ordens skyld.
Forecastet på WRTC' hjemmeside forudså, at jeg kun skulle regne med at køre WRTC stationer på 20 M og primært om natten. Derfor alene aktivitet på 20 M.
Virkeligheden skulle vise sig bedre. De første US stationer kunne laves allerede kort efter testens start. Som forudsagt toppede konditionerne til zone 8 omkring midnat dansk tid.
Ind i mellem blev det til en håndfuld kinesere hhv japanere. lidt SA blev det også til. Hørte ikke Thomas CP1AA.
Det var interessant at observere styrken på WRTC stationerne, der jo alle kørte med 100 W og en 3 elm beam. De var tydeligt svagere end 1 KW stationerne fra zone 8, men fint læsbare. Henimod midnat var de op til S7 - 9 hos mig.
Man må så formode, at de har hørt 100 W stationer fra Eu med tilsvarende styrker. Selv når WRTC stationerne var under S3-5 kunne de køres i første kald.
Kørte kun S&P bortset fra de sidste 45 minutter, hvor jeg prøve Run Mode, som gik OK, men næsten kun Eu svar.
Kørte med KX3 og KXPA og 100 W samt en dipol i 8 M højde.
Resultatet med omkring 14 timers aktivitet var 30 Zoner, 45 HQ stationer og 282 QSO'er. Det skulle give 83000 points, og ca 4 points pr QSO. Af de 59 WRTC stationer fik jeg logget 55. Det synes jeg er OK.
Næste gang bliver IOTA, hvor jeg i år vil tage til Barsø EU 172 med min KX3 og en Inv-V og min Mag Loop. Måske tager jeg også KXPA100 med.
73 og god DX sommer
Hans Jørgen.
More information about the OZ-Contest
mailing list