[OZ-CONTEST] OZ8AE CQ WW 160 meter Single opr - not assisted - HP

Jørgen Christensen jorgenchr55 at gmail.com
Mon Jan 30 04:05:47 EST 2017


Årets 160 meter contest overstået. Det var virkelig en dejlig weekend med
mange overraskelser, især når man ikke frekventerer 160 meter til dagligt.

Stationer – lige uden for døren – var knapt hørbare – og andre bragede ind.
En time efter lå den svage station meget kraftigt. - Båndet til tider fyldt
med QRN, der så pludselig forsvandt.

Flagstangen blev ryddet for antenner og i stedet fik jeg sat min L-antenne
op til 160 meter.

Design af W4TWW eller nu NZ4O. Lavet af RG-59 og noget a la en Bazooka
antenne, opsat som et L. - Antennens retning er 240 grader. Lodret 12 meter
og resten vandret. På 1840 Khz var SWR 1:1,1 og en båndbredde på ca. 70 Khz.

Sådan en antenne er der ikke plads til på vor grund, så min bagbo gav mig
lov til at trække den ind til hans birketræ.

Antennen virker fremragende. - Hævet radial under stråleren. Lavede forsøg
med en ekstra radial der dog skulle rundt om huset, men SWR blev forhøjet.
Desuden blev 10 radialer liggende på jorden forbundet. Så gik det helt
fløjten. Båndbredden blev forøget, ganske givet grundet jordtabene.
Forbindelsen fjernet igen. Radialerne lavet efter opskriften fra Force og
ses her: http://www.zl2al.com/1934/tuning-elevated-radials/


Startede op fredag til midnat ved at køre båndet over fra 1880 – 1810 Khz.
Fik godt nok samlet mange stationer op.

Herefter op i toppen af båndet og kalde CQ. Det gav fint og det var en
fornøjelse.

Lørdag morgen gav en smule, bl.a. KP2M og ZF9CW. VY2 var der også. W1UE var
den første der kaldte ind. - K3ZM var den kraftigste af stationerne vestfra
i begge morgentimer. - Det blev kun til ganske få QSO-er fra USA - og
udelukkende fra østkysten samt ind til VE3.

Sydamerika hørte jeg slet ikke.

Øst på blev det kun ind til UA9 og zone 18. Hørte en enkelt give 25 men han
kaldte en af de store stationer. - Under 1810 lå en station og stangede 28
ud. Hvem han var aner jeg ikke. En station forsøgte at bede om lsn up eller
QSY up men det hjalp ikke, så de ”trængende” flyttede under 1810 og fik et
nyt land og en ny zone.

Kørte zoner: 4-5-8-14-15-16-17-18-20-21-33-40


OZ1ADL Jan – troede du også kørte QRP da du kaldte mig, men en time efter
hørte jeg dig et andet sted og der bragede du ind.

OU2V Lasse. Du har før beskrevet noget om antenner for indeklemte husmænd.
Mon ikke vi kan få en hel opskrift på hvordan du gør det. Det lyder jo som
det virkelig virker for dig.


Hørte en masse aktivitet fra OZ-er. Flere nye kaldesignaler blev hørt eller
kørt og der var også stationer, som jeg havde regnet med ville deltage, men
som jeg bare ikke hørte.


Målet på 9 zoner og 40 lande blev indfriet. Er glad for at have siddet her
i 19 timer, men efterrationaliseringen siger, at jeg først behøvede at
starte ca. 0400 lørdag morgen. Så ville man nok være lidt mere udhvilet.

Søndag kunne man have kørt de fleste af de stationer man kørte i starten.
Det havde været lettere. De lå som perler på en snor hele vejen ned og der
var langt imellem stationer der var nye for mig.

Så indsatsen kunne have været indskrænket til færre timer og man havde
lavet det samme.


Kørte hele testen med RF gain nede på kl. 1300 og fra søndag morgen også
med Att -10dB. Effekten 300 watt.


*QSO-er Points Stater/provinser Zoner Lande Point/QSO*

*799       4188         12                 12      58       5,2*


*Score: 293.160 point*


More information about the OZ-Contest mailing list