[OZ-CONTEST] ARRL CW DX SOABHP(A) OZ0B
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Mon Feb 17 16:19:56 EST 2020
Jeg havde lang tid i forvejen planlagt at deltage i denne test. Havde endda meldt afbud til en 50års herrefrokost... Man går vel 100% op i sin hobby?? Kalenderen var ryddet og familien varslet. Så jeg var klar.
Men men. Den kraftige storm der ramte vest-Danmark i sidste weekend, fik taget livet af min store vertikal antenne. Den knækkede simpelthen glasfiber-masten midt over. Så jeg stod pludseligt uden antenner til 160 og 80 meter. KRISE!!!
En hurtig rådslagning med Jørgen 8AE, endte med at jeg besluttede at bygge en omvendt L-antenne med trap, så den kunne køre begge bånd. Trap'en blev bygget (min første af slagsen nogensinde!) og så skulle jeg igang med selve antennen. Ikke en nem opgave, når det regner og stormer konstant. Og jeg er først hjemme fra arbejde 1700, så der var ikke mange lyse timer til rådighed i løbet af ugen. Men fredag kl 1800 stod den klar. Resonans på 1840 og 3520. Perfekt.
Sove et par timer på forhånd fredag aften og så igang kl 2400. Kørte primært 80m indtil greyline hvor jeg skiftede til 160m Antennen kørte som en drøm på 80m men på 160m synes jeg at der skulle arbejdes noget hårdere for at komme igennem end jeg plejer. Måske forhold var ringe på 160m ?? Lars OU2V havde bedre held kan jeg se, men hans antenne (og output...) er også bedre en mit.
Nå, men køre et par timers 40m tilsidst og derefter sove et par timer lørdag formiddag. Op igen og køre 20m. Masser af 20m. Den gav sgu godt. Havde nogle fede Runs. Puha, man kan mærke man lever når US / VE står i kø og venter KUN PÅ DIG!!
Så blev der kørt 40m 2100-2400, herefter 80m indtil greyline. På mystisk vis glemte ( ? ) jeg at køre 160m denne nat. Hm... Det var sgu ikke så smart. Har ingen forklaring.
Formiddags lur og så igang på 20m igen. Masser af aktivitet igen. Kører en lang RUN på 1,5 time, det er ikke hverdagskost her. Men meget lærerigt, man lærer at spidse øren og være kontant. Og så ryger speeden op til 28 WPM, så man kan få afviklet noget i en fart.
Slutter af med at køre 40m, med støvsugeren igang hele tiden.... Men kl 2200 er der simpelthen ikke mere at køre, så jeg lukker ned for denne gang.
Nå, men jeg skal arbejde på 2 ting:
1. Der skal laves en plan for hvornår jeg skal sove. Jeg går kold på et tidspunkt og så har jeg en lang (meget) ineffektiv periode med 5-10 Qsoer/timen, inden jeg beslutter mig for at sove. Det er for dumt.
2. Der skal laves en plan for hvornår jeg skal være på hvilke bånd. Så undgår jeg at "glemme" et bånd (læs: multpliers).
Men, jeg er super tilfreds med resultatet. Dog skuffede 15m fælt i forhold til sidste år.
Bånd Qs Mults
1,8 32 16
3,5 237 40
7 184 38
14 417 57
21 10 10
Total 880 161
Score 425.040 points claimed
73 Søren OZ1ISY / OZ0B
More information about the OZ-Contest
mailing list