[OZ-CONTEST] IOTA contest OZ0B SO AB HP 24H HP
skris at mail.dk
skris at mail.dk
Tue Aug 2 16:38:46 EDT 2022
IOTA 2022
I denne contest er der stor forskel på om du er på fastland eller på en ø. Ø-stationer er dem der giver de gode point, så de kører stort set kun RUN, undtagen Multi-Ops der har en radio dedikeret til Multiplier jagt.
Fastland-stationer er tvunget til at kører S/P en stor del af tiden, hvis de skal skrabe point sammen i form af multiplier.
Jeg deltog som fastland (world) station, da jeg her i Jylland ikke er begunstiget med et IOTA nr som mine contest-kollegaer på Sjælland og sydhavnsøerne. Så det var hårdt arbejde med 95 % S/P i 20 timer.
Jeg var klar i god tid og havde min hjerne tunet ind på contest-mode. Som Jørgen beskriver, kan man tydeligt mærke om man er ”sat op” til at køre contest. Jeg har flere gange droppet en contest i sidste øjeblik, hvis humøret ikke var til det. Jeg kan bare ikke deltage halvhjertet.
Nå, men jeg var klar kl 1200 UTC og havde varslet familien om mit fravær i de næste 24 timer. Far skal lege med radio igen…..
Min erfaring med IOTA deltagelse er ikke så prangende. Jeg har deltaget som World station et par gange, med sølle resultater. I 2019 var jeg aktiv fra Fyn EU-172, med et lille setup fra en campingplads. Nærmest QRP og kun med lille contest erfaring, så det gav heller noget stort resultat. I år havde jeg så besluttet mig for at give den gas i 24 timer. Målsætningen sagde 600 QSOer og 450.000 point.
Startede på 15m og indså hurtigt at der skulle arbejdes for hver eneste QSO. Koncentrerede mig om at køre masser af multiplier, selv om qso-raten var faretruende lav. Ca 15 Q/time er bare for lidt. Jeg vekslede mellem 15m og 20m med enkelte afstikkere til 10m. Det gik det meste af eftermiddagen med og efterhånden fik jeg en god rytme der hævede raten til 20Q/time, når jeg kaldte CQ på VFO A og fiskede Mult i bandmappen med VFO B.
Efter aftensmaden skiftede jeg til 40m og til sidst kom der sørme også liv i 80m.
Jeg brugte hele aftenen på at prøve at indhente OZ3SM og endelig kunne jeg konstatere på Online Scoren, at han var gået til ro omkring 0000UTC. Jeg var stadig bagud, så jeg brugte et par timer mere på at indhente ham og endelig kunne jeg hoppe i soveposen kl 0130. Jeg var i tvivl om min målsætning var for optimistisk, men jeg håbede på noget mere vind i sejlende søndag formiddag.
Op igen ca 0400 og nu var der kommet liv på båndene. Jeg kørte en del RUN på 40m, men det gav alt for lidt point. Det var kun World stationer (2 point) der svarede mig mens de fede Ø stationer til 15 point udeblev. Så til sidst måtte jeg i gang med S/P igen.
OZ3SM kom aldrig i gang igen, så jeg vurderede at han deltog i 12-timers kategorien. Men det gjorde til gengæld SC7DX. Jeg havde et godt forspring, men han var irriterende effektiv og halede stille og roligt ind på mig. Så der blev ingen rolig formiddag. Jeg drønede rundt på 10-15-20m for at finde et godt ”spor” at køre i, men det blev aldrig rigtig godt. Jovist, der kom point på kontoen og målsætningen var for længst indfriet, men SC7DX åd sig ind på mig. Den sidste 1/2 time lå vi side om side og i de sidste minutter lykkedes det ham at finde en håndfuld multiplier der sikrede ham en kneben sejr. Puha det var spændende, en rigtig god fight og hvis man besøger hans side på [ http://www.qrz.com/ | www.qrz.com ] kan man se at han har udstyret i orden!
Alt i alt en fed oplevelse og god træning til den kommende Worked all Europe contest.
Scoren:
Band Qso Mult
3,5 104 40
7 156 54
14 169 65
21 109 47
28 50 23
Total 588 229
Claimed 1.379.725 points
73 til jer alle
OZ0B / OZ1ISY Søren
More information about the OZ-Contest
mailing list