[OZ-CONTEST] ARRL CW OZ0B 160m Single Band.
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Mon Feb 21 17:18:06 EST 2022
Grundet manglende tid, overvejede jeg at droppe ARRL DX i år. Jeg havde
simpelthen for meget i kalenderen, til at jeg kunne tilbringe en hel weekend
i radiorummet og samtidig bibeholde den gode stemning i huset, specielt
overfor XYL
Men fredag eftermiddag, besluttede jeg alligevel at deltage i begrænset
omfang. Valget faldt på 160m Single Band, så kunne jeg snige mig ned i
radiorummet når familien var gået i seng. Da jeg loggede på Online Score
serveren, kunne jeg se at stort se alle OZere havde valgt Single Band!!
Hvor sjovt! Jeg selv + Lars på 160m, Nils og Stephan på 80m, Jan på 40m, Ole
på 20m og Jørgen på 15m. Det skulle vise sig at jeg var den der havde taget
det dårligste valg, sådan aktivitets-mæssigt.
Sove et par timer på forhånd og så i gang kl 0000UTC. Der var ikke meget
gang i den desværre. Sådan ca 5-10 Qsoer / timen. Så er det svært at holde
sig vågen. Men jeg holdt ud indtil sunrise og så i seng og sove et par
timer. Næste nat var endnu værre. Det blev til 10 Qsoer indtil sunrise, hvor
jeg havde flere sovepauser a 1 times varighed.
Min antenne har fået mange tæsk af diverse storme i den seneste tid, så der
er ikke mange tråde tilbage. Den kan dog stadig tunes, men jeg er bange for
at den er blevet til en 16 meter høj dummyload. Signalerne var generelt
meget svage og jeg havde store problemer med at blive hørt, selv om jeg var
den eneste der kaldte ind. Godt at antennen snart skal ned til
gennemgang/renovering.
Så det magre resultat blev således:
53 Qso
18 States/Sec
Score: 2862
Anderledes gik det for Henning, der havde pakket kufferten og taget
udenlands. Han gav den virkelig gas på Azorerne. Den beretning glæder jeg
mig til at læse.
73 es CU de OZ0B/OZ1ISY Søren
More information about the OZ-Contest
mailing list