[OZ-CONTEST] Tesla Memorial HF CW Contest - OZ0B 40+80m HP
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Sun Mar 13 12:09:41 EDT 2022
Tesla Memorial HF CW 2022
En test jeg havde luret på i flere år, men først i denne weekend fik jeg
lejlighed til at deltage. En overskuelig test, der afvikles på 40 og 80m,
udelukkende CW. Starter lørdag aften 1800 UTC og slutter søndag morgen ved
sunrise 0600 UTC.
En førstegangs-deltagelse kræver lidt forberedelse, for at lægge den rette
taktik og sætte sig et realistisk mål. Et kig på de seneste års resultater,
afslørede at man skulle have 300+ QSOer for at havne i den sjove ende af
resultats listen. Den pointgivende faktor er afstanden, da man udveksler
Locator og så bliver der udregnet point herefter. Desværre ingen
multipliers, så det gælder bare om at få skovlet noget ind helst DX.
I gang fra start på 40m, hvor jeg hurtigt konstaterede at der var flere
contester i gang. Den mest forstyrrende var BERU. Her gælder det for
engelske besiddelser (Commonwealth) om at kontakte hinanden og moderlandet.
Jeg hørte en del VK og ZL med fine signaler, men de var desværre No Go.
Canadiske stationer og selvfølgelig Storbritannien fyldte også godt på
båndene.
Men jeg fik da fisket en masse andre stationer ud af vrimlen og det gik
ganske fint indtil 20-tiden hvor det ebbede ud på 40m. Skiftede til 80m hvor
festen fortsatte. Der var ikke særlig god respons på RUN, så det meste
foregik med S/P. Kl. 0000 UTC var øjnene små og indtastnings-fejlene store,
men heldigvis var der heller ikke mere at komme efter på nogle af båndene.
Så ned på madrassen og få noget søvn.
Op igen kl. 0400 UTC og starte båndstøvsugeren op på begge bånd. Det kørte
stille og roligt indtil solen brød frem og det var slut.
Resultat:
Bånd Qso point
3,5 137 2017
7 113 1784
Total 250 3801
Lidt mindre end målsætningen, tænker at jeg skal være lidt mere aggressiv de
første timer, mens der at god aktivitet på begge bånd. Der er altid plads
til forbedringer.
73 til alle
OZ0B / OZ1ISY Søren
More information about the OZ-Contest
mailing list