[OZ-CONTEST] ARRLDX CW OZ5W
Palle Preben-Hansen, OZ1RH
palle at oz1rh.com
Thu Mar 2 17:42:44 EST 2023
Hej,
Tak for beretningen Søren.
Da OZ-Contest ikke kan overføre billeder blev i snydt for dem. Både
Henning, OZ2I og jeg har taget billeder som ligger på
https://photos.app.goo.gl/ZPyrg9Da2pB4BsQ26
Hvis du vil køre en eller anden contest eller bare lidt DX er du velkommen
på sitet, bare ring 40367767 eller mail palle at oz1rh.com
Göran OH1SIC/SM5SIC og jeg tager til DX conference i Visalia, IDXC 21-23
April 2023 www.dxconvention.com Vi flyver direkte fra København til San
Francisco med SAS søndagen før så vi får tid til lidt sightseeing i San
Francisco og kan komme os over jet lag - vi skal jo høre en del
interessante foredrag om DX og contest.
Kontakt mig hvis du vil med.
73, Palle, OZ1RH.
On Wed, 1 Mar 2023 at 21:22, skris via OZ-Contest <oz-contest at contesting.com>
wrote:
>
>
>
>
> ARRL DX CW 2023 OZ5W
>
>
>
> Så har der igen været aktivitet på contest-stationen OZ5W beliggende på
> OZ1RH Palles ejendom i St. Merløse. Setup kan ses på QRZ.COM. Denne gang
> gjaldt det ”amerikaner-testen” med det officielle navn ARRL DX. Meget
> simpelt regelsæt, du skal bare køre alle de US stater og canadiske
> provinser du kan på 10-15-20-40-80-160m. Hver kontakt giver 3 point uanset
> bånd, multipliere gives på hvert bånd, så det er bare med at få noget i
> loggen.
>
>
>
> Vi var en lille flok operatører bestående af OZ1ETA, OZ1ISY, OZ1JUX og
> SM5SIC der mødtes fredag eftermiddag, for at gøre klar til contesten.
> Stormen Otto var allerede mødt ind og den havde sørget for at vores 160m GP
> nu stod i en vinkel på ca 30 grader fra jorden – altså næsten væltet…. Der
> var et dyr der havde gnavet den ene bardun over, det er den slags
> udfordringer man har ude på prærien... Det tog 3 mand at hive den 27 meter
> høje antenne op igen og forankre den midlertidigt, inden mørket faldt på.
>
>
>
> Så var vi klar til planmøde. Det foregik på Zoom, da OZ1AXG skulle deltage
> som operatør via remote. Den overordnede målsætning var at slå OZ rekorden
> for Multi-2 stationer, sat i 2015 af kollegaerne på OZ5E i Stjær. Der blev
> lavet vagt-plan for de første 24 timer. 3 timer i stolen og 3 timers hvile
> og så forfra igen. Det er vilkårene når vi ikke er flere deltagere.
> Heldigvis havde OZ2I lovet at støde til lørdag aften. Palle stod for
> aftensmaden, han havde lavet fryse-pizzaer, helt fra bunden. Det får han
> nok ikke lov til en anden gang...De var lige til den tørre side… men
> rødvinen var helt perfekt!!
>
>
>
> Ind og sove og så i gang på 160m og 80m kl 0000 UTC. Der blev kaldt CQ 2
> minutter på 160m, så blev SWR sky højt. Så det blev til 3 QSOer den nat.
> For satan da, der var ikke noget at gøre ved det før det blev lyst. Skifte
> til 40m og det kørte fortrinligt, selvom der kun var en dipol til rådighed,
> da 40m beamen var strandet med siden til USA. Det vidste vi godt på
> forhånd, men vi mente ikke at der skulle nogen op og kigge på den før Otte
> var smuttet…..
>
>
>
> Daggry kom og fejlfindingen på 160m blev iværksat. Tilpasningsboks OK.
> Stik ved antennen OK. Coax mellem antenne og station IKKE OK!! Den gamle
> sporhund Palle fik hurtigt snuset sig frem til fejlen. En UNUN viste sig at
> være synderen. Både han og hun stik (PL-259) var brændt og lignede enden af
> en Havanna-cigar. Det blev fixet på værkstedet og så var vi klar igen til
> den kommende nat.
>
>
>
> OZ5BD ankom med en lift og gik i gang med 40m beamen. Blæsten var ikke
> helt løjet af, men det generede ham tilsyneladende ikke. Selvom teleskop
> masten var kørt i bund, var det ikke en opgave for folk med hang til
> søsyge. Rotoren blev konstateret død, så beamen blev løsnet i beslaget og
> drejet mod 305 grader – det forjættede land. Så var vi også klar her.
>
>
>
> Efter en stille formiddag, kom der mildt sagt gang i de høje bånd. Ikke
> overraskende var der forhold på 15m, det har der været i de seneste tester.
> Men 10 meter!!! Hold da op!!! Her åbnede himlen sig og så kom der bare
> amerikanere i rå mængder. Og de blev ved med at komme!!! Hvem skulle have
> troet at 10 meter blev det bånd vi kørte flest QSOer på? Efter 3 timers RUN
> var Nils Bo klar til en pause, skulle jeg lige hilse at sige…
>
>
>
> Aftensmaden stod på Contest-Flæskestegs-Burgere made by Nils Bo. Uha det
> var godt. En god rødvin fuldendte dette pragtfulde måltid. OZ2I var
> ankommet og det var en god forstærkning til nattens skifteholds-arbejdere.
> Der blev fyldt godt op i 40 meter loggen og 160m GP’en var tilbage på
> banen. Trods den tynde bemanding, blev der holdt liv i begge stationer hele
> natten og da morgenlyset brød frem kunne vi konstatere at målsætningen
> bestemt var inden for rækkevidde.
>
>
>
> En meget sløv søndag formiddag blev overstået og så meldte 20 meter sig
> klar. Kort tid efter åbnede 15 meter. Og sandelig om 10 meter ikke havde
> besluttet sig for at velsigne os med endnu en omgang. Ja tak, sagde vi
> bare!! Og så kører det bare igen for fuld hammer hele eftermiddagen indtil
> spisetid. Nu stod den på Svensk/Finsk Contest-Pølsesuppe, lavet af Gøran.
> Det smager himmelsk, måske man bare skulle finde et andet navn til det??
>
>
>
> OZ1AXG passede 10 og 15 meter mens vi spiste. Den sidste QSO på 10m blev
> logget kl 1918 UTC! Så stod QSO-tælleren på 1008 QSOer!!! Hold nu op, det
> oplever man ikke hver dag – måske aldrig. 15meter holdt stand indtil 2042
> UTC og så sørgede 20 og 40 meter for underholdningen indtil OZ2I lukkede og
> slukkede kl 2359 UTC. Champagnen og de høje glas blev fundet frem og sørme
> om Palle ikke havde sørget for kransekage. Der var sandelig også noget at
> fejre. Næsten 4000 QSOer og over 3 mill. point, det er 100% godkendt.
> Rekorden var i hus!
>
>
>
> Band QSO States
>
> 1,8 61 20
>
> 3,5 461 44
>
> 7 675 53
>
> 14 736 57
>
> 21 834 57
>
> 28 1008 59
>
> Total 3775 290
>
> Claimed score 3.283.380
>
>
>
> Du kan også være med til at køre noget seriøs radio. Alle er velkomne til
> at deltage i de tester der afvikles fra OZ5W. Kontakt Palle OZ1RH, så
> samler vi et hold til den næste fede contest!
>
>
>
> 73 de OZ1ISY Søren
>
>
>
>
>
>
>
>
> _______________________________________________
> OZ-Contest mailing list
> OZ-Contest at contesting.com
> http://lists.contesting.com/mailman/listinfo/oz-contest
>
More information about the OZ-Contest
mailing list