[OZ-CONTEST] ARI SO CW HP - OZ0B

Søren Kristensen skris at mail.dk
Mon May 3 16:35:01 EDT 2021


ARI DX 2021

Min første deltagelse i denne contest - men sikkert ikke den sidste.

Jeg fandt desværre ikke tiden til at køre contest forrige weekend, så nu var det ved at være længe siden jeg havde været igang. Man skal jo holde sig i form så jeg besluttede at deltage i ARI, selvom jeg havde tilkaldevagt i weekenden. Tænkte at jeg bare måtte give den gas så længe jeg sad ved radioen.

Så igang kl 1200 GMT. 15m var åben (på klem) så jeg startede der, men skiftede hurtigt til 20m hvor den var væsentlig mere aktion. Fandt hurtigt ud af at det var Italienerne der gav godt med point i loggen, så de blev jagtet overalt. Kl 1330 tikkede det første vagt-opkald ind, så jeg måtte forlade radioen og starte firmabilen op med kurs mod Århus.

Tilbage ved radioen igen kl 1745 hvor der stadig var liv i 20m. Fik kørt en del DX Mults blandt andet PY1, ZD7, VE, KL7, og K. 
En time senere skiftede jeg til 40m hvor Italienerne stod som sild i en tønde. Så der blev høstet godt med point.

Jeg prøvede flere gange at køre RUN, men det var primært 1 point stationer der bed på krogen. Så jeg kunne ikke lade være med at skifte tilbage til S/P og høste alle de fede 10 point / Mult stationer. 

Nå, men kl 2215 burde jeg have skiftet til 80m og fortsat med at høste Mults, men en hård uge på jobbet havde sat sine spor, så jeg måtte lave "en Henning" og krybe i soveposen. Op igen kl 0400 og lave kaffe. Igang på 80m. Kørte KP2 Virgin Isl som en af de første - så er vi sgu igang igen. Så gik det ellers stille og roligt derudaf på 80m, 40m og 20m. Ja, selv 15m gav lidt Mult tidligt på formiddagen. 

Kl 830 fik jeg endnu et vagt-opkald igen og så måtte firmabil afsted igen. Så det var slut med ARI for denne gang.

Men, men, men. En ganske fin contest. Med MASSER af Mults - lige som vi kan lide det. Og ganske godt aktivitet. Sidste år havde de modtaget 2145 logs så der skal nok have været mindst 2500 deltagere. Det er ikke helt tosset. Og skippet passer fint til Italien, hvem kan ikke huske barndommen hvor man hørte italienere på walkien? Der var endnu engang en god portion OZere på OnlineScore, det er bare fedt. Henning og Stephan gav den virkelig gas. Og 1THC fik kørt en del flere en han plejer, tillykke med det Tommy.

Jeg er fint tilfreds med resultatet og med lidt justeringer af min døgnrytme (soverytme) næste år, kommer jeg stærkt igen i jagten på OZ rekorden. 

Ca 9 timers aktivitet gav følgende resultat:

Band    Qs    DXCC    Prov
3,5       33        18        11
7          125      41        55
14        114      43        43
21         28        9        15
total    300        111    124
Score 414.305

73 herfra, CU i næste contest.
Søren / OZ0B / OZ1ISY





More information about the OZ-Contest mailing list